PRESSEMEDDELELSE
MILLIONER AF RUM - I EN BOKS
Katrine Martensen-Larsen lancerer MOODBOKS. Et banebrydende værktøj til alle der elsker at indrette.
En MOODBOKS er en materialeboks fyldt med tapet-, tekstil-, læder,- træ-, linoleums-, tæppe-, metal-,
sten- og farveprøver, så du let kan skabe et visuelt moodboard og dermed få overblik over hvilke
materialer og elementer der klæder hinanden. I boksen ligger desuden en opslagstavle, hvorpå du kan
arbejde med forskellige udtryk og finde frem til den stil du ønsker i dit hjem.
Designer og indretningsekspert Katrine Martensen-Larsen udtaler: ”
Jeg har udviklet et værktøj, der
hjælper folk med at træffe de rigtige valg. Mange mennesker har svært ved at forestille sig, hvordan
farver og materialer passer sammen, men når man sidder med prøverne i hånden bliver det håndgribeligt
og overskueligt".
Forarbejdet med en MOODBOKS kan forhindre dyre fejlkøb og værktøjet kan hjælpe dig på vej uanset om
du skal i gang med at bygge nyt eller skabe fornyelser i det hjem du allerede har. Med indholdet i
boksen kan du skabe millioner af forskellige visuelle udtryk - til alle rum i din bolig.
Om Katrine Martensen-Larsen: Katrine er født i 1967 og har igennem årene leveret et hav af
boligreportager til både danske og internationale magasiner. I 2003 stiftede hun KML Design, hvorfra
hun løser indretningsopgaver samt stylist- og tekstopgaver. Katrine er Bo Bedres faste indretningsekspert
og kendt er hun for sin deltagelse i Skattejægerne på DR1.
Indhold: Opslagstavle, saks, notesbog, tegnestifter, tapet-, tekstil-, læder,- træ-, linoleums-,
tæppe-, metal-, sten- og farveprøver. Materialeprøverne er klassiske og nøje udvalgt af Katrine, men
der vil løbende ske udskiftninger så MOODBOKS'en altid afspejler tidens trends.
Hashtags: #moodboks #kmldesign.
Størrelse: H 13 x B 31 x L 43 cm, vægt: 7 kg.
Pris: 1.800,- kr. inklusiv moms og fragt i Danmark.
Læs mere på: www.moodboks.com.